Det her er et emne jeg ikke snakker om normalt, eller skriver om, så lad venligst være med at kritisere da det er et følsomt emne. Hvorfor jeg så skriver om det? Fordi jeg trænger til at få det ud..
Jeg havde en bedsteveninde. Vi blev bedste veninder februar 2012. Vi var bedste veninder indtil i sommerferien.. Det var mit valg. Jeg besluttede at jeg ikke ville være bedsteveninder med hende længere.
Dengang var jeg sikker på at det var det rigtige valg, og det er jeg stadig. Nu mangler jeg bare en at dele alt med.. Overalt jeg kigger har folk en bedsteveninde de sidder med. Jeg føler mig som 'Palle alene i verden'. Men det er jeg jo ikke? Jeg kunne gå hen til nogle af mine veninder.. Men jeg vil nødig forstyrre dem. Hvem har jeg så tilbage? Nogle enkelte veninder, og to gode drenge venner! Jo, jeg kan godt lide de veninder, men jeg ville aldrig blive bedsteveninder med nogle af dem. Der er en af de her drenge der er lidt sødere end de andre. Jeg er forelsket og har været det i et par uger nu... Jeg tror måske også godt at han kan lide mig...i: Men hvad hvis han ikke kan? Jeg tør ikke spørge ham om han kan lide mig... For hvad hvis nu han ikke kan?... Så er vores venskab ødelagt... i:
Vil jeg ødelægge det, eller ende med at være hans kæreste? Det er valget. Jeg ville løbe risikoen hvis jeg vidste at han kunne lide mig.. Eller at der bare var lidt flere tegn. Men så ville det jo ikke være en risiko.. Nu er der en af mine veninder der snart holder tøseaften og jeg skal med.. Skal jeg fortælle mine veninder det? Der er en der ved det... Og det er min tidligere bedsteveninde. Men hun skal ikke med.. Hvis nu jeg blev kærester med ham så ville jeg have en at dele alt med. Men hvis ikke, ville jeg miste en af de bedste venner jeg har..
Synes du jeg skal tage chancen?...
- Line.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar